Hvor gemmer I min backup?

Din backup bliver gemt hos Amazon, som du sikkert kender som en stor handelsplatform. Men Amazon er i løbet af de sidste par år blevet én af verdens største (og mest pålidelige) leverandører af ekstern lagerplads.

Rigtig mange WordPress backupværktøjer tager en backup og ligger den på din webserver (hos dit hostingfirma). Ulempen ved dette er, at hvis serveren bliver hacket eller på anden måde skadet, så mister du også din backup.

Hvis vi ligger din backup lokalt hos os (på en computer) risikerer vi at din backup mistes, hvis computeren går i stykker.

Derfor har vi valgt at sende din backup “ud i skyen”.

Har jeg adgang til min backup?

Nej, desværre ikke. Vi har ikke mulighed for at lave et særskilt login til dig på vores server.

Hvis du ønsker dine backups udleveret, skal du kontakte vores support. Er det en enkelt backup, så er det ikke noget vi tager betaling for, men ønsker du løbende at få dem udleveret, vil det være noget vi skal aftale i forhold til pris.

Hvad gør jeg, hvis min side er nede eller blevet hacket?

Hvis du selv opdager at din hjemmeside er nede, hacket eller på anden måde ikke virker optimalt, skal du straks tage kontakt til os på support@wpservicemanager.com eller bruge kontaktformularen på vores supportside.

Kan I tage backup af andet end WordPress?

Nej, vi kan kun tage backup af WordPress, da vi selv er WordPress specialister. Der findes muligvis andre tjenester, der kan tilbyde lignende til Joomla, Magento, Prestashop, Umbraco eller hvad du sidder med.

Skal jeg betale med kreditkort?

Nej. Vi sender dig en faktura med 8 dages betalingsfrist og så betaler du denne via din bank.

Hvornår skal jeg betale?

Når vi har modtaget din bestilling kontakter vi dig for at få loginoplysninger m.m.

Ved samme lejlighed opretter vi dig i vores kundedatabase og umiddelbart derefter modtager du en faktura.

Hvordan opsiger jeg min aftale?

Hvis du ønsker at opsige din backupaftale, skal du blot kontakte os via vores mail: support@wpservicemanager.com eller benytte vores kontaktformular på vores kontakside.

Hvis du opsiger din aftale midt i en faktureringsperiode løber aftalen videre indtil faktureringsperioden er overstået. Vi tilbagebetaler ikke allerede indbetalt beløb.

Hvad sker der når jeg opsiger min aftale?

Hvis du opsiger din backupaftale stopper vi med at tage backup, når faktureringsperioden er udløbet.

Ved lukning af aftale får du også mulighed for at få udleveret den nyeste backup, så du altid har denne.

Fornyer I også licenser til plugins og temaer?

Hvis du har såkaldte premium plugins (plugins, du tidligere har købt) fornyer vi ikke dine licenser – dét skal du selv gøre såfremt du ønsker at dine plugins skal fornyes.